Er du i tvivl om, hvilken terapi der passer til dig?
Læs en enkel guide og find et godt sted at starte →
At vælge den rigtige terapi er en individuel proces, som afhænger af dine udfordringer, din situation og det, du ønsker at arbejde med. Derfor er det helt normalt at være i tvivl om, hvilken terapi og terapiform der passer bedst til dig. Du behøver altså ikke at kende forskellen på Somatic Experiencing, IFS-terapi, individuel psykoterapi og kropsterapi, før du tager kontakt. Det vigtigste er, at du mærker, at du har brug for støtte. Sammen finder vi den tilgang, der passer bedst til dig, dit nervesystem og det, du står i lige nu.
Ofte giver det bedst mening at kombinere metoderne, så både krop, følelser og reaktionsmønstre bliver mødt i samme forløb. Du kan godt starte et sted med et valg – og undervejs finder vi frem til den proces, der er mest hjælpsom for dig. Du er altid velkommen til at tage kontakt, hvis du er i tvivl. Du behøver ikke vælge ”rigtigt” fra start – vi finder sammen den tilgang og proces, der passer bedst til dig og dine behov.
Når det er sagt, kan guiden herunder give dig et første pejlemærke – hvis du har brug for et sted at starte dine overvejelser.
Vælg terapi ud fra dine symptomer
Uro i kroppen, indre alarmberedskab eller stress → Somatic Experiencing (SE)
Somatic Experiencing er velegnet, hvis du oplever uro i kroppen, indre alarmberedskab, stress eller reaktioner efter belastende oplevelser eller traumer. Her arbejdes der med regulering af nervesystemet, så kroppen kan finde mere ro og tryghed igen.
Indre konflikter, lavt selvværd eller selvkritik → IFS-terapi
IFS-terapi er velegnet, hvis du oplever indre konflikter, lavt selvværd, selvkritik eller reaktioner, der bliver ved med at gentage sig i relationer. Her arbejdes der med indre dele og gamle sår (indre barn), så der kan opstå mere ro, forståelse og selvomsorg.
Behov for samtale, overblik og forståelse → Psykoterapi
Psykoterapi er velegnet, hvis du har brug for samtale, refleksion og følelsesmæssig støtte. Her arbejdes der med dine reaktionsmønstre, relationer, livskriser, angst og stress – med fokus på indsigt, forståelse og forandring.
Spændinger og smerter i nakke, skuldre eller kæber → Kropsterapi
Kropsterapi er velegnet, hvis du oplever spændinger i nakke, skuldre eller kæber, kropslig uro eller svært ved at mærke din krop. Her arbejdes der med forløsning af spændinger og regulering gennem kroppen, så nervesystemet kan falde mere til ro.

